Støtte, der passer til dig
Har du et udviklingshandicap, kan du få hjælp og støtte på den måde, der passer bedst til dig. Det kan være alt fra et par timers støtte i din egen lejlighed til døgndækning på et bosted.
Hos Center for Handicap er vi med dig hele vejen – uanset om du er barn, ung, voksen eller ældre. Vi skaber rammerne for en tryg og meningsfuld hverdag, der giver dig de bedste muligheder for at leve dit liv.
***

Vores vision er, at du skal være vejviser i dit eget liv. Dine drømme og ønsker om et meningsfuldt liv er kernen i vores arbejde. Vi støtter dig i at trives, nå dine personlige mål og leve så selvstændigt som muligt – med dit netværk som en naturlig del af hverdagen.