Støtte til at klare hverdagen

Har du en udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelse, et handicap mm. kan du få hjælp i specialvejledningen

Om Specialvejledningen

Åbn alle

Hvad består vejledningen i?

Formålet med vejledning - specialvejledningen - er, at du bliver bedre til klare din hverdag. Vejlederen støtter dig i at skabe en tilværelse ud fra dine behov og sammen aftaler I, hvordan du bedst når dine mål.

Din vejleder kan fx støtte dig i at:

få en bedre døgnrytme
håndtere din økonomi og post
skabe struktur i hverdagen
klare praktiske gøremål i dit hjem
tage kontakt til offentlige myndigheder
skabe netværk, tage på café og tage kontakt til fritidsguiderne

Vejlederen støtter dig i at skabe en tilværelse på dine egne præmisser, så du kan klare din hverdag bedst muligt.

Hvordan foregår vejledningen?

Når du mødes med en vejleder, laver I en aftale om, hvad du gerne vil have støtte til helt konkret, og hvordan støtten skal være, for at du når dine mål.

Vejlederen følger op på, om støtten virker efter hensigten.

Hvor foregår vejledningen?

Vejledningen kan foregå på Tordenskjoldsgade eller i dit hjem. Som supplement kan vejledningen foregå via computer eller iPad. Du kan få vejledning i en gruppe eller individuelt.

Hvordan søger jeg om at få vejledning?

Det er udelukkende rådgivningsteamet eller visitationen, der kan henvise dig til specialvejledning.

Kontakt:

Rådgivningsteamet
Telefon: 76 29 45 02

Telefontid - hverdage: kl. 8.30 - 9.30 og 12.00 - 13.00

For yderligere oplysninger om Specialvejledningen kontakt:

Afdelingsleder
Martin Hughes
Mobil: 30 44 59 51

Specialvejledningen Handicap
Tordenskjoldsgade 23
8700 Horsens

Ung På Weekend

Som noget nyt, kan unge over 18 år nu komme i aflastning i weekender.
Vi kan tilbyde 6 pladser.

Det nye tilbud opstarter 31. maj og kommer til at høre under Specialvejledningen Handicap, Tordenskjoldsgade 23, 8700 Horsens.

Læs mere om tilbuddet her

For fagprofessionelle

Åbn alle

For fagprofessionelle - få hjælp fra Handicap Med Rus

Er du specialvejleder eller rusmiddelkonsulent og søger sparring omkring borgere med handicap?

- så kontakt Handicap Med Rus for støtte og vejledning.

Hvad er Handicap med Rus?

Handicap med Rus er et partnerskab mellem Specialvejledningen Handicap og Rusmiddelrådgivningen. Vores mål er at bygge broer og sikre, at vi gennem tværfagligt samarbejde med borgeren opnår succes med en skadesreducerende indsats.

Ved hjælp af forandringscirklen og LA2 tilgangen tilbyder vi faglig støtte, hvor Specialvejledning Handicap og Rusmiddelrådgivningen i fællesskab tilbyder faglig sparring. Det sikrer, at borgeren opnår sine mål og realiserer sine ønsker og drømme

Kontaktoplysninger:

Afdelingsleder
Specialvejledningen Handicap
Mobil: 30 44 59 51

Afdelingsleder
Rusmiddelrådgivning Horsens Kommune

Send sikker post

Guide til kontakt med Rusmiddelrådgivningen ved udviklingshandicap og overforbrug

Definition af:

Udviklingshandicap:
- ICD 10: ”En tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, det vil sige de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder”
- IQ under 70
- En adfærd der er at sidestille med udviklingshandicap
JKJ
- Indtagelsen af alkohol eller stoffer har karakter af et vanemæssigt, uundværligt forbrug
- Indtagelsen af alkohol eller stoffer fører til markant ændring af adfærd
- Indtagelsen af alkohol eller stoffer fører til problemer med at omgås andre mennesker på en social acceptabel måde
- Indtagelsen af alkohol eller stoffer fører jævnligt til problemer med overholdelse af aftaler
- Indtagelsen af alkohol eller stoffer hindrer borgeren i at leve det liv vedkommende ønsker at leve.

1. Er en henvendelse relevant?	Er borgeren med på, at han skal få rusmiddelbehandling: Vær opmærksom på, om det er dig selv der synes, at borgeren skal indgå i en behandling, eller om borgeren selv ønsker dette Tag evt. kontakt til personale fra SPV som har været med i forløb omkring samarbejdet mellem SPV og RR
2. Før du henvender dig til Rusmiddelrådgivningen	Brug evt. skema 1, beskriv bl.a. problematikker som personalet og borgeren oplever Udfyld kortlægningsredskab ”Beskriv problemet som adfærd” Forbered evt. Voksenmap / Ungmap sammen med borgeren Undersøg, om borgeren har en VUM
3. Henvendelsen til Rusmiddelrådgivningen	Få planlagt sammen med RR, hvordan visitationssamtalen bedst kan afholdes Indhent informationer som er nyttige for borgeren Brug evt. skema 2 Indhent samtykke ift. Samarbejdet mellem RR og SPV Del evt. VUM med RR for borgeren
4. Visitationssamtalen sammen med Rusmiddelrådgivningen	Medarbejder fra SPV kan med fordel deltage i visitationssamtalen Aftale om særlig tilrettelagt visitation, herunder tidsramme, lokation, deltagelse m.m. Fokus på, om yderlig screening skal iværksættes
5. Afdækning af eventuel screening	Planlægning af screeningsforløb Inddragelse af relevante fagpersoner fra begge indsatser

Skema 1: Forud for henvendelse til rusmiddelrådgivningen

Forståelses- og check-af-liste før henvendelse (for Handicap SPV)

Behandling igennem bagdøren:

Det kan godt være, at misbruget (oversæt overforbrug) bliver begrundelsen for at sætte noget i værk. Men man forholder sig ikke direkte til misbruget eller indhenter et udsagn fra borgeren om, at vedkommende vil holde op med at misbruge. Det vil sige, at den frivillighed og egen involvering en Rusmiddelindsats ellers kræver, den ser man bort fra.

I Rusmiddelindsatsen af udviklingshæmmede kan man i stedet kigge på funktionen af misbruget og hvilke forhold, der omgiver borgeren. Ændres disse forhold, vil der ofte ske en ændring i misbruget, fordi funktionen erstattes af noget mere hensigtsmæssigt. Meget traditionel misbrugsbehandling handler om, at den enkelte skal kunne reflektere over sig selv og sin situation.

Den tilgang er langt over, hvad gruppen af udviklingshæmmede kan. Det vil give meget bedre mening at kigge ind i den normale hverdag og spørge borgeren om, hvad det er han vil på den korte bane.

Hvad er rart for dig, hvad vil du for eksempel gerne lørdag aften? Det leder jo tilbage til udsagnet om at inddrage den enkelte i nogle af de beslutninger, der har betydning. Men vi skal starte med det basale, eksempelvis omkring menneskets grundlæggende behov for tryghed, rammer, varme, omsorg, kærlighed og så videre. Vi skal se på, hvornår de trives og får energi.
Steen Guldager (Psykolog med fokus på dobbelt og trippel diagnose)

Checkliste

(der kan være med til at afklare, om der kan være tale om et eventuelt misbrug/overforbrug)

Generelle observationer:

Manglende egenomsorg i forhold til hygiejne, påklædning og kost
Dårlig økonomi
Vedkommende isolerer sig
Fravælger at følges med personale til bestemte butikker
Ændring i vaner
Opfarende og aggressiv adfærd
Kommer ofte til skade
Drikker alkohol på uhensigtsmæssige eller upassende tidspunkter
Ses ofte beruset
Lugter af alkohol
Manglende situationsfornemmelse, (upassende kærlig, diskussionslysten)
Indgår i fællesskaber, der vækker bekymring
Løgne og fortielser bliver en del af hverdagen
Mister selvværd og selvtillid
Afviser besøg i boligen

Tjekliste:

Kan borgeren tælle og dermed sætte antal på, hvor meget vedkommende har indtaget?
Har borgeren samme forståelse af tid som spørgeren? Hvilket betyder, at et spørgsmål som,
hvor meget drikker du, kan tabe mening, hvis der ikke angives et specifikt tidsrum, hvor forbruget
skal være foregået.
Der kan være en tendens til at generalisere, hvilket betyder, at har vedkommende været beruset
en lørdag aften, kan dette ved interviewet efterfølgende formuleres af borgeren som værende hver lørdag.
Mængder, eksempelvis halve eller hele flasker vin - alkohol. Hvad er indholdet af en kasse øl,
er det 12, 24 eller 30 stk. vi taler om.
Ved afdækning af stofmisbrug vil samme problematikker kunne opstå, desuden kan det være svært at skelne imellem vitaminpiller og amfetamin, hvis spørgsmålet formuleres som, hvor mange piller tager du?
Er det, når de er alene?
I hvilke mængder? Evt. i hvilke kombinationer?
Hvordan skaffer de sig stofferne? Hvor købes det?
Hvordan finansieres det?
Hvad er rusmidlets funktion for borgeren (uro-dæmper/ kedsomhed/ være i en gruppe etc.)

Skema 2: Etablér kontakt til det Rusmiddelfaglige system

(For handicap SPV)

I første omgang kan SPV efterspørge: ”Rådgivning og vejledning til SPV i forhold til klient med alkohol/ rusmiddelproblem. Kontakt evt. nøglepersoner RR eller Visitation med fokus på UDV.

Hvis I er sikre på, at I har et problem (se skema 1):

- Beskriv problemet - forklar hvordan I er kommet frem til problemet - forklar hvad I behøver hjælp til, eller bed om hjælp til at finde frem til, hvad I behøver hjælp til.
- Bed evt. om hjælp til at få afklaret problemets størrelse, eller handlemuligheder i forhold til problemet
- Bed evt. om undervisning i misbrugsproblemer som en start (dette kan gøre Jer i stand til bedre at kunne se problemets størrelse, og hvis der er et problem, til at gå videre i forhold til hvilken hjælp I har brug for, for at kunne handle på problemet)
- Diskuter hvordan I kan motivere beboeren til at indgå i et forløb med Rusmiddelrådgivning.

Ved samtale RR/SPV:

a) Konkretiser hvad I har samme opfattelse af

b) Konkretiser hvad I har forskellig opfattelse af

c) Afgør om der er et problem eller om der er tvivl om, hvorvidt der er et problem.

Rusmiddelforandringsplanen og samarbejdsplanen kan bl.a. omhandle aftaler om:

Kan klienten gå alene på RR, eller har klienten behov for hjemmebesøg?
Hvor ofte skal fremmødet være?
Kan SPV deltage i flere samtaler?
Hvilken slags viden har SPV brug for, for at kunne støtte klienten optimalt?
Er der brug for jævnlig sparring med Rusmiddelkonsulent?
Er der brug for undervisning i overforbrug og forandringsprocesser?
Har SPV brug for hjælp til at identificere klientens selvmotiverende udsagn /motivationsskabende samtaleelementer?
Har SPV brug for hjælp til at støtte/ fastholde klienten i eget ansvar for problematikken?
Har SPV /RR brug for fællessparring på det igangsatte ændringsarbejde i forhold til at de kan udvikle pædagogiske opgaver, der kan støtte den igangsatte ændring?