Gå til hovedindhold

Kommende botilbud

Vi ønsker have moderne og støttende boliger, hvor beboere kan blive boende i lokalområdet - tæt på venner og familie. Derfor er vi i gang med at bygge nye boliger med faciliteter, der gør, at beboere kan trives og vokse i et trygt miljø.
Læs mere om de nye spændende botilbud, der er på vej.

Tegning af Østergade 120
  • Læs op

Indhold

    Horsens Kommune er i spændende udvikling, og vi glæder os til at kunne præsentere vores nye botilbud.

    For at imødekomme det stigende behov for moderne og støttende boliger bygger vi faciliteter, hvor beboerne kan trives og vokse i et trygt miljø. Vores nye botilbud er skabt med fokus på høj livskvalitet og hensynstagen til muligheden for at kunne indgå i fællesskaber, men også med respekt for individuelle ønsker.

    Følg med her på siden for de seneste opdateringer om åbning og ansøgningsprocess.

    Kommende botilbud:

    Østergade 120 - 15 nye boliger på vej

    Den 10. april blev første spadestik taget til opførslen af de nye boliger, som forventes at stå klare til indflytning i foråret 2025.

    De nye boliger er tegnet af GINNERUPARKITEKTER A/S og designet ud fra beboernes individuelle behov i tankerne. De byder på personlige rum, der fremmer trivsel og velvære. Udendørsarealerne er indrettet til at tilbyde sanselige oplevelser og muligheder for fysisk aktivitet.

    De fremtidige beboere vil desuden blive naboer til det eksisterende bofællesskab på Østergade, hvor de har mulighed for at indgå i forskellige fællesskaber. Hjertet i Østergade 120 er netop fælleshuset, hvor beboerne sammen kan danne minder og styrke relationer.

    Læs artikel i Horsens Folkeblad om 1. spadestik og generelt om byggeriet her.

    Du kan se plantegninger og designtegninger for byggeriet herunder. Tegningerne er venligst udlånt af GINNERUPARKITEKTER A/S

     

     

    I naturskønne omgivelser nord for Nørrestrand vil vi i samarbejde med en boligforening etablere boliger til 40  borgere med udviklingshæmning. Botilbuddet er henvendt til voksne over 18 år.

    Placeringen er valgt ud fra et hensyn til, at lejlighederne ligger tæt ved natur og  indkøbsmuligheder.

    I det nye botilbud vil der være fokus på fællesarealer.

    Se Horsens Kommunes boligudbygningsstrategi for handicapområdet

    Boligudbygningsstrategi