Hvordan skaber vi det gode pårørendesamarbejde?

Forældre kan møde pædagogerne med en skepsis over for, om de nu kan varetage opgaven tilstrækkeligt, og omvendt kan fagpersonalet møde forældrene med en forventning om, at de ofte kun kommer med bekymringer og beklagelser. Ingen af tilgangene er fordrende for et godt samarbejde. 

Begavet brobygning
Men hvordan skaber man den tillid, som er en forudsætning for et godt samarbejde? Hvordan får vi i fællesskab givet barnet/den unge de bedste forudsætninger for et godt liv?

Vi har ønsket at tage hul på en, til tider svær, snak for netop at skabe de bedste rammer for det gode samarbejde. Ét af tiltagene har været at afholde et pårørende-arrangement for medarbejdere og pårørende i Center for Handicap med oplæg fra cand. Psych. John Zeuthen. John er specialiseret inden for handicap- og psykiatriområdet og har selv en datter med handicap. Med sin faglighed og sit personlige kendskab til området, formår han på en konstruktiv og humoristisk måde at sætte ord på årsagerne til, hvorfor et samarbejde kan gå skævt – og hvad man kan gøre for at imødekomme dette. John Zeuthen taler om begavet brobygning, og understreger vigtigheden af at møde den anden part med åbenhed frem for vrede. Han mener forudsætningen for et godt samarbejde er at skabe en tillidsrelation, samt at parterne prøver at forstå hinandens synspunkter. 

Vi skal møde hinanden med gensidig respekt

Netop det at evne at give slip på sit barn kan være svært for mange forældre, og det er nok den største barriere for et godt pårørende-medarbejde samarbejde. Fejl i kommunikation kan hurtigt opstå, og derfor er det vigtigt - som pårørende til oplægget påpeger, at forældre ikke møder personalet med modstand. Omvendt skal personalet stille sig lyttende og imødekommende over for de pårørende, så de føler sig set, hørt og godt informeret.

Klar forventningsafstemning er alfa omega
Når der opstår utilfredshed og konflikt, er det vigtigt at få afgrænset den konkrete problemstilling, så der kan findes en løsning. Når barnet fylder 18 år kommer der helt nye regler, hvor forældrenes inddragelse reduceres. John Zeuthen peger her på, at en klar forventningsafstemning af, hvad forældre kan blive hørt og inddraget i, og hvilke områder de ikke længere har indflydelse på, skal tydeliggøres. En pårørendehåndbog kunne være et eksempel på et konkret initiativ herpå. 

I Center for Handicap har vi allerede iværksat en række gode indsatser for at fremme det gode pårørendesamarbejde – fx prioriteret pårørenderådet og støttet op om etablering af lokale pårørendeforeninger, afholdt dialogmøder med de pårørende, udsendt nyhedsbreve samt arrangeret to årlige arrangementer ”Fra barn til voksen” for forældre til unge med udviklinghandicaps. Vi er meget opsatte på at videreudvikle det gode pårørendesamarbejde, og tiltag som pårørendearrangementer som dette, skal bidrage som inspiration til nogle nye veje at gå.