Temaaften om selvbestemmelse

Hvordan støtter man som pårørende eller medarbejder bedst – uden at tage over? Hvad gør man, når en borger ikke vil gå i bad eller insisterer på at spise usundt hver dag? Og hvordan hjælper man – uden at overskride grænser?

Det var nogle af de dilemmaer, som pårørende og medarbejdere blev inviteret til at udforske sammen, da Center for Handicap og Pårørenderådet afholdt temaaften i caféen på CAUL i Nørrebrogade.

Et rum med refleksion – og latter
Forumteater med Komediehuset blev brugt som afsæt for samtale og eftertanke. Skuespillerne Sabrina og Andreas spillede – med indbygget humor – forskellige versioner af samme morgenscene: en hverdagskonflikt, hvor samarbejdet mellem pårørende og medarbejdere hurtigt kunne blive udfordret.

Publikum kunne undervejs ringe med en klokke, når de oplevede, at noget gik skævt. Så blev scenen sat på pause, og forslag til andre handlemuligheder blev vendt – før skuespillerne tog tråden op igen med publikums idéer som nye input.

- Vi gik bevidst dramatisk til værks for at sætte dilemmaerne på spidsen – for at åbne rummet for refleksion. Målet er at skabe en neutral spillebane, hvor det føles trygt at undersøge det svære sammen. Vi ved aldrig, hvilket rum vi træder ind i – men her blev vi mødt med åbenhed og nysgerrighed. Det er inspirerende at opleve, hvordan kulturen kan bruges som løftestang i noget så vigtigt som selvbestemmelse og støtte, sagde Sabrina Koch fra Komediehuset.

Selvbestemmelse vs. magtanvendelse – hvor går grænsen?

Centerleder Thilde Kristensen satte ord på, hvorfor det er vigtigt at turde tage hul på netop et emne som dette:

- Det kan være sårbart at tale om sit eget barn. Derfor løfter vi det op – med humor, teater og samtale. Vi tager udgangspunkt i voksne mennesker, som – uanset funktionsniveau – har ret til selv at bestemme. Hensigten er ikke nødvendigvis at finde svar lige i aften, men at blive klogere på hinanden og få nye perspektiver. I Center for Handicap prøver vi på mange måder at lade borgeren være vejviser. Det her er ét af dem – og det gør en forskel, når vi tør være nysgerrige sammen.

Thilde beskriver samarbejdet med kulturområdet som en “utrænet muskel” – men én, hun oplever bliver stærkere for hver gang, man bruger den.

Som en del af aftenen kunne deltagerne også stille konkrete spørgsmål til en jurist om fx selvbestemmelse og magtanvendelse. Mange greb muligheden – og for flere blev det en øjenåbner.

Allan, som er far til en søn på Fussingsvej, havde taget turen helt fra Løgumkloster for at blive klogere på emnet

“Mød op – det giver noget igen”

Allan, far til en voksen søn i botilbud, var kørt hele vejen fra Løgumkloster sammen med sin kæreste. Hun er ikke mor til sønnen, og han håbede, hun kunne få et indblik i hverdagen – og det fik hun.

- Jeg vil klart opfordre andre pårørende til at deltage i arrangementer som dette. Det giver meget igen – og man får en bedre fornemmelse af, hvordan man som pårørende kan blive klogere på medarbejdernes perspektiv. Vi vil jo alle det bedste for dem, vi holder af – det skal vi huske. Et godt samarbejde går begge veje.

Spørgelysten var stor, og mange bidrag med konstruktive input til et ofte lidt følsomt emne

Det bliver lettere at mødes næste gang…Fra Pårørenderådet blev det fremhævet, hvor meningsfuldt det var at få selvbestemmelse på dagsordenen:

"Vi har længe ønsket en aften om dette emne. Det er komplekst, og som pårørende kan det være svært at finde balancen mellem omsorg og respekt, og se sagen fra andre vinkler end vores egne. Det var en aften, hvor man fik noget med sig – noget, der kan mærkes allerede næste gang, man møder medarbejdere i hverdagen. Jeg tror ikke, én gik hjem uden at have fået et nyt perspektiv – og en fornemmelse af, at vi kan nå frem til en mere fælles forståelse," sagde Kent Pedersen og Julie K. Christiansen – begge medlemmer af Pårørenderådet.

Mere end et arrangement

Dét, deltagerne tog med sig hjem, var ikke bare nye perspektiver – men en påmindelse om, hvor afgørende netværket er i borgernes hverdag. For når relationerne er stærke, vokser muligheden for at leve selvstændigt og meningsfuldt – med ret til at bestemme over eget liv.