Vederlagsfri fysioterapi
I Center for Handicap tilbyder vi gratis fysioterapi til dig med en varig lidelse. Det er vores egne fysioterapeuter, der varetager træningen
Hvad er formålet med vederlagsfri fysioterapi?
Vederlagsfri-fysioterapi hjælper dig til at fungere bedst muligt og er med til at vedligeholde og holde gang i kroppens muskler og led.
Hvem kan få vederlagsfri fysioterapi?
Du kan få gratis fysioterapi, hvis du har en varig lidelse. Lidelsen kan skyldes et svært fysisk handicap eller en fremadskridende sygdom. Den kan også være medfødt eller opstået senere i livet.
Eksempler på diagnoser, som hører under vederlagsfri-ordningen, er gigtsygdomme og cerebral parese.
Hvordan får jeg vederlagsfri fysioterapi?
Du skal have en henvisning fra egen læge.
Herefter kan du frit vælge, om du vil modtage fysioterapi:
- hos fysioterapeut i praksissektoren
- i de tilbud, som kommunen evt. har i egne eller private institutioner
- i tilbud i andre kommuner.
Fysioterapien kan foregå individuelt eller på hold.
Der tilbydes dog overvejende holdtræning.
- Fysioterapeuten vurderer, hvilket tilbud der er relevant for dig.
- Fysioterapeuten udvælger øvelser, der passer til dig.
- Træningen varer typisk ca. 30 minutter.
Om trænerne
Du vil blive trænet og vejledt professionelt af fysioterapeuterne Stine og Mette, som begge er ansat på Ane Staunings Vej. De har derfor et godt kendskab til borgergruppen i Center For Handicap:
- Vi er så heldige, at vi kender mange af borgerne i forvejen, da vi begge er ansat i pædagogiske basisstillinger på Ane Staunings Vej. Mette har været ansat siden efteråret 2019, og Stine blev ansat i foråret 2020.
De to trænere har pr. 1 februar 2022 overtaget den vederlagsfrie fysioterapi for dem i Center for handicap, som har ønsket at overgå til den nye ordning. Om selve træningen siger Stine og Mette:
- Det er meget forskelligt, hvad den enkelte kan holde til af træning - nogle har brug for at blive bevæget igennem, mens andre har brug for fysiske øvelser, for at opretholde den fysiske kunnen. Vi gør vores bedste for at tilpasse øvelserne bedst muligt til lige netop DINE behov og forudsætninger.
Stine | Mette |