Gå til hovedindhold

Ungdomsboliger - kollegiet Vestergade

Vil du træne at bo selv og være sammen med andre?–så er kollegiet Vestergade måske noget for dig!

Indhold

    Hvorfor bo på kollegiet?

    På Kollegiet bor du i din egen ungdomsbolig, og samtidig tæt på andre unge. Du får vejledning og støtte fra specialvejledere til at træne og udvikle færdigheder, som du har brug for at blive bedre til.
    Afklaring omkring hvad du skal træne i, sker i samarbejde med dig, sagsbehandler, specialvejleder, jobcenter og dit uddannelsestilbud.

    Det kan fx være:

    • Få struktur på din hverdag
    • Planlægge aktiviteter
    • Opsøge fritidsaktiviteter
    • Få lagt et budget
    • Indkøb og madlavning
    • Tøjvask og rengøring
    • Afprøve teknologiske støttemuligheder - fx ScanHow, PlaNet, Nexusvideomøder.

     

    Hverdagen og aktiviteter:

    På Kollegiet kan du få støtte til at komme op, spise morgenmad og komme afsted til uddannelse eller praktik. 3 gange om ugen mødes vi til et fælles eftermiddags-kaffemøde, hvor vi taler om, hvordan din og andres dag er gået, og om hvad der skal ske resten af dagen.

    • Vi udveksler ideer, planlægger fællesspisning, brunch, indkøb og aftaler hvem, der står for de forskellige ting.
    • Alle deltager på skift aktivt i de forskellige opgaver.

    Netværk i og udenfor kollegiet
    De aktiviteter, vi laver sammen på Kollegiet, giver dig mulighed for at få venner, som du forsat kan mødes med, når du engang flytter fra Kollegiet.

    • Vi kan støtte dig i at få kontakt til de fritidstilbud, du kunne være interesseret i.
    • Vi samarbejder med Kommunens fritidsguider, der også kan vejlede og ledsage til aktiviteter.

    Hvordan får du en bolig?

    Hvis du ønsker en bolig på Kollegiet Vestergade, skal du henvende dig til din sagsbehandler.

    For yderligere oplysninger: 
    Du er altid meget velkommen til at kontakte kollegiet for et besøg: 
    Telefon: 23 47 34 76 – bedst mellem kl. 14-15

    Praktiske oplysninger

    • Kollegiet er primært for unge på STU
    • Kollegiet har 14 ungdomsboliger fordelt på 4 etager samt 2 fælles træningslejligheder.
    • Det er Horsens Kommune, som kan anvise dig til en ungdomsbolig på kollegiet.
    • Når du bliver anvist en ungdomsbolig på Kollegiet Vestergade er det med en midlertidig lejekontrakt, som typisk løber 2-3 år.
    • Der er ikke specialvejledere på Kollegiet altid, og derfor skal du kunne klare dig selv i længere tid.
    • På hverdage er der specialvejledere på kollegiet mellem kl. 7-9 og kl. 14-20, fredag til kl. 16 og søndag mellem kl. 10-15.
    • Du lejer din egen ungdomsbolig med eget køkken og bad.
    • Du betaler selv husleje, hvor vand og varme betales som aconto beløb samt el afregnes ift. forbrug.
    • Du skal selv betale licens, forsikring, tv, internet og kost.
    • Du må ikke have et forbrug af euforiserende stoffer eller andet misbrug. Du kan have overnattende gæster og vi anbefaler, at det fortrinsvis foregår i weekenderne.